Løgumkloster Kirke

Restaurering og nyindretning

Løgumkloster Kirke regnes blandt Danmarks allervæsentligste bygningsværker fra middelalderen og er et af de fineste eksempler på den romansk-gotiske overgangsstil. Dens enkle og harmoniske arkitektur bærer præg af cistercienserordenens idealer om lys, ro og åndelig fordybelse.

I perioden 1920–1926 blev kirken restaureret af arkitekt Harald Lønborg-Jensen, som også stod for en nyindretning af kirkerummet. Han tilføjede mørkt og tungt inventar inspireret af renæssancen, hvilket med tiden blev opfattet som fremmed for kirkens oprindelige, mere afdæmpede udtryk.

Restaureringen og interiørprojektet har tilstræbt at skabe en arkitektonisk helhed i kirkerummet. Udgangspunktet for dette har været nedtagelsen af Lønborg-Jensens inventar fra 1926 og udførelsen af et nyt inventar i enkle former og lyse materialer. Det nye inventar knytter sig til det eksisterende middelalderlige inventar i materiale og detaljering, men distancerer sig samtidig fra den stærke farvesætning og ornamentering.

Kirkerummet fremstår i dag åbent og lyst, med ny belysning og kalkede hvælv, som reflekterer lyset og skaber en rolig atmosfære. Kunstneren Per Kirkeby har bidraget med både glasmosaikker og et tympanonrelief ved indgangen, der tilføjer en nutidig kunstnerisk dimension.

I forbindelse med restaureringen blev der udarbejdet en folder omkring restaureringen som kan læses her.