Opdateret d. 13 juni 2013
I samarbejde med Ribe Træskibslaug har tegnestuen udarbejdet skitseforslag til nyt skibsværft i Ribe.
Ribe træskibslaug ønsker et træskibsværft i Ribe, hvor formidling af træskibenes kulturhistorie og egenskaber i fremtiden kan formidles.
Håndværket omkring skibsbyggeri er i Danmark ved at forsvinde. Med et træskibsværft i Ribe vil håndværket, der er forbundet med reparation og opbygning af træskibe blive bevaret og give nye generationer mulighed for at se og lære, hvordan skibstømmer/bådbygger håndværket udføres.
Historisk findes der belæg for at der i Ribe har været en skibbygger tradition og sandsynligheden taler for at værfter var placeret i forbindelse med Skibbroen.